350,00 kr. | Pr. Stk. |
Gå tilbage
Gå tilbage
Gå tilbage
2021 Riesling Kallstadt Weingut Rings, Pfalz
Oldenburgs Vinguide | 18,5 / 20 |
Din VInguide | 92 / 100 |
350,00 kr. | Pr. Stk. |
Produktinformation
Name | Value |
---|---|
Vintype | Hvidvin |
Dyrkningsmetode | Økologisk |
Land | Tyskland |
Distrikt | Pfalz |
Druesorter | Riesling (100%) |
Alkohol % | 12% |
Fyldighed | Fyldig |
Tørhedsgrad | Tør |
Lukkemetode | Skruelåg |
Årgang | 2021 |
Flaskestørrelse | Helflaske, 0,75 liter |
Varenummer | 658121 |
Beskrivelse
En vindunderlig delikat og elegant Riesling. Meget mineralsk, ren og frugtig med flot afstemt syre. I duften finder du grønne æbler, citrusfrugter og hvide blomster. Smagen har god struktur med langvarig friskhed i finishen.
Druerne kommer fra de yngre vinstokke på Rings' bedste mark, Saumagen Grand Cru i Kallstadt, der er præget af løss og især kalksten. Druerne høstes i hånden og presses forsigtigt i hele klaser. Vinen ligger med gærrester i 7 måneder i en kombination af stål og store træfade. Træet giver vinen ekstra struktur og et aromatisk udtryk. 1,9 g./l restsukker.
Weingut Rings har cementeret sig som værende blandt Tysklands topproducenter. Deres detaljerede tilgang til vinfremstillingen har betalt sig; vinene er rene og præcise og af absolut højeste kvalitet. Erik Sørensen Vin har arbejdet med Weingut Rings siden 2022.
Vingården ledes af brødrene Steffen og Andy Rings med hjælp fra søsteren Simone i salg og administration. Steffen overtog forældrenes vingård i 1990’erne og besluttede sig straks for at omlægge produktionen fra bulk til kvalitetsvin. Steffen solgte eller byttede vinmarker til parceller i de bedste lokationer, som Kallstadt og Ungstein. Han købte trætønder til kælderen og begyndte at reducere høstudbyttet dramatisk. Andreas ("Andy") kom til i 2006 og bragte en masse idéer til kælderarbejdet, hvor han hele tiden laver små justeringer for at gøre vinen endnu bedre.
Brødrene er autodidakte, drevet af nysgerrighed og lysten til løbende at forbedre sig. Intet er så vigtigt som kvaliteten af vinen. Vinene skal være udpræget tørre uden nogen sødme til at skjule deres sande natur. Dette kræver de bedste råvarer - og høst i hånden og sortering i kælderen er obligatorisk.
Mosten, inklusive de røde, får lov til at gære spontant med vildgær, der forekommer naturligt i luften eller på selve druerne. Hvor lang tid en vin er i kontakt med dens bærme, har en væsentlig effekt på dens karakter. Det er i denne periode, at vinen udfolder sine individuelle smage og struktur og finder sin balance. Mange af vinene modnes på træfade, så de kan ånde. Nogle af de hvide hviler i store, traditionelle træfade ("Stückfass" eller "Halbstückfass"), andre i rustfrit stål. Den franske "barrique" er forbeholdt de røde, som i slutningen af deres lange modningsperiode tappes på flaske uden at blive filtreret. De hvide er helt tørre og sprøde; de røde utroligt elegante, rene og med forfinet frugtsmag.
Rings ligger i Pfalz i Freinsheim i den nordlige del af Mittelhaardt regionen, ca. 10 km. nord for Deidesheim. Vingården ligger lige ud til et fortids kalkstensrev, der rejser sig mellem nabolandsbyen Kallstadt og den nærliggende Palatinerskov. Nogle af Rings bedste enkelt-marker er placeret på denne mineralrige jord fra fortiden.
Huset er certificeret økologisk - ikke for at følge en samfundstrend - men fordi man er overbevist om, at kun en sund jordbund kan skabe vine, som helt naturligt og ærligt afspejler der, hvor de kommer fra. For at undgå svampeinfektion på vinstokkene bruger man, når nødvendigt, en minimum mængde af kobbersulfat ("Bordeauxvæske"), og en gang om året hænger man feromoner op mellem rækkerne af vinstokke. Duften herfra forvirrer de mandlige møl, så de bliver væk fra vinmarkerne.
Pfalz ligger langs den nordlige del af bjergkæden Vogeserne og er den tørreste og mest solrige del af Tyskland. Riseling er kongedruen og dækker ca. 1/4 af hele det beplantede areal. Flere andre druer dyrkes også i området, men Pinot Blanc, Pinot Gris og Pinot Noir bliver stadig mere populære.
Rings er medlem af Tysklands appellationssystem VDP, som er en privat sammenslutning af ca. 200 af Tysklands bedste vingårde. De er gået sammen for at skabe et appellationssystem, der både er med til at sætte standarder for hele Tysklands vinindustri, og der styrker udlandets syn på tysk vin. Medlemmerne er dedikeret til at leve op til en række strenge regler, og systemet kendetegnes med organisationens logo, en ørn på toppen af flasken. Organisationen klassificerer Tysklands bedstes marker i hht. appellationerne: Gutswein (domænevin), Ortswein (vin med bynavn), Erste Lage (Premier Cru) og Grosse Lage (Grand Cru).
Flere anmeldere har allerede anmeldt Rings og er begejstrede:
I december 2023 udtalte Parker om Weingut Rings:
“Weingut Rings, one of the rising stars in Germany in recent years, cultivates 39 hectares of vines plus one hectare of young plantings, which were finally certified organic in 2017, but they have been working organically since 2008. The estate’s own compost is located in the neighboring village. The estate is located near the cemetery in the middle of the secluded but warm Freinsheim vineyards, which are particularly suited for red wine varieties. The winery is a modern and functional, extremely spacious gem that has made the wines of the last three years even clearer and finer. Riesling and Pinot Noir in particular, the two hobbyhorses of the Steffen and Andreas Rings brothers’ business with 70% of the vineyard area, are impressive here and are among the best wines in the Palatinate and also in Germany.”
I Vinum-Weinguide 2023 blev Rings "årets vingård":
"Today, their dry Rieslings from the chalky soils of Ungstein and Kallstadt are among the best wines in the country; the Saumagen is constantly outstanding. And the Pinot Noirs are closely behind."
Og i 2021 udtalte wein-plus.de:
“Founded in 2001, Steffen and Andreas Rings continuously refined their winery to one of the region’s top producers. Today, their dry Rieslings from the chalky soils of Ungstein and Kallstadt are among the best wines in the country; the Saumagen is constantly outstanding. And the Pinot Noirs are closely behind.”
Oldenburgs Vinguide
Stram, frisk, aromatisk Riesling, der balancerer raffineret og vellykket mellem en lille flirt med druesødme og en lang, ren og rensende syre. Dens indre harmoni er dens store styrke, foruden friskheden og karakteren. Den er en fremragende ledsager til fisk/seafood, men kan bruges til så meget andet, fordi den både er markant og diskret.
Din VInguide
Fremragende. Krudt og højintens frugt. Laserskarp i munden med lækker frugt. Super fin balance og åbner op til sidst.
Relaterede produkter
wim8e2m54k
czr6bfrcwcbj77kv1gkn3cx1i5dp584xq
fc8nfquefms8y6kfs4fjll
DKK 000,00
DKK 000,00
xqfokkfbnjg
kyd26sui5eecea1vnuuxn2zexe2lnhbm
6t1x1xwaqksfk9hpmlsz5m
DKK 000,00
DKK 000,00
mm4ji2fbbyq
1zp5n9rrluxku5i4e5mnkhkt1nwr8p5ng
fet2gla3qpdzdmnxsjuw3g
DKK 000,00
DKK 000,00
095eg3i9pp9p
zufd7t597zmnudvf5nv5ejzl0uub71fhn
p2sqmjn537ks9f32forcd
DKK 000,00
DKK 000,00
11nd1pvu15
ailyf5srulqqulh5jcti4fq03izbdstb8
wc784ftlb71h5qxzydkwk
DKK 000,00
DKK 000,00
Produkter fra samme producent
4zqxxmjfgr6
0yt4iu1825nolkfg8ntuvb7l22vaor53l
wrnt75ywp4d453s7vrrbjx
DKK 000,00
DKK 000,00
dlp66jnyr16
a0s56vmxazd0itf8j83cznap9c1qp76o8
z2bvq5o75madgvkfapj6xv
DKK 000,00
DKK 000,00
ioyuq8d99ue
r618r1jarxnomfi8bo8g5o0ynwcn1wiern
6i5rs8x638qmuxo7ii5co
DKK 000,00
DKK 000,00
5r17awfxq6h
3306ly183wqckonuaman30rz159d9ddln
u7gtw1id6751iw30u95i6
DKK 000,00
DKK 000,00
kmpxga325jp
8fedehrttapl5pixhb379kcb1a4buuii
spdagoq45tpj0mkhhvdwv
DKK 000,00
DKK 000,00