This website requires JavaScript.

Vinkonsulent

Drømmer du om at arbejde i en solid virksomhed med et stærkt brand, godt sortiment og renommé? Så har du nu muligheden for at blive en del af vinbranchens måske bedste salgsteam.

Vi søger endnu en Vinkonsulent på HoReCa området til at opdyrke salg på Sjælland.

Jobbet:

Der er tale om en nyoprettet fuldtidsstilling med ansættelse i Køge. Du får en hverdag, hvor det er indsatserne, som skal bane vejen for de gode resultater. Tiden bruges på telefonen og på besøg hos nye og gamle kunder. Der vil være en mindre, men veletableret kundebase at arbejde ud fra, men det forventes, at en stor del af salget skal komme fra etablering af nye kunderelationer inden for HoReCa-sektoren på Sjælland.

Vi forventer, at dine salgsfaglige egenskaber er på et højt niveau, ligesom vi gerne ser, at du har godt styr på det vinfaglige. Dit drive, dit engagement og den positive kontakt med dine omgivelser vægtes højt.

Du kan glæde dig til at lande i en veletableret og dynamisk virksomhed, hvor lysten til hele tiden at gøre det bedre, afspejler vores måde at tænke og arbejde på. Vi er kendt for et af branchens bedste sortimenter med flere top-producenter i folden.

Opgaverne der skal løses, er blandt andet:

  • Opdyrke og betjene kunder
  • Deltage ved kundeevents
  • Afholde smagninger
  • Afsende tilbud og lukke salg

Hos Erik Sørensen Vin passes der godt på både medarbejdere og kunder. Du får et kompetent bagland og lander i en kultur, hvor man hjælper hinanden og det gode arbejdsmiljø prioriteres højt. Kort sagt du lander i den bedste platform for dig selv i et godt og motiverende arbejdsmiljø.

Kvalifikationer:

Vi forestiller os, at du måske allerede er aktiv i branchen, men trænger til luftforandringer eller også har du tidligere været i detailbranchen og nu er klar til nye udfordringer, hvor du kan sætte dine kompetencer i spil med hovedfokus på salg af vinøse oplevelser til kunderne.

Du er en fighter med et positivt livssyn og et godt drive. Du er selvigangsættende og ikke bange for at tage fat. Sidst, men ikke mindst, bidrager du til et salgsklima, som man har lyst til at købe fra.

Mere om dig:

  • Godt salgsdrive
  • Flittig og ærgerrig
  • Selvkørende
  • Serviceminded og god til kundekontakt
  • Positiv og energisk
  • Flair for brug af CRM
  • Kan formulere dig klart i skrift og tale
  • Er struktureret og målrettet

Du tilbydes:

Du får mulighed for at blive en del af et vinderteam i et lidt nørdet vin-miljø. Der er højt til loftet og gode muligheder for at udvikle dine kompetencer. Du bliver således omgivet af gode og kompetente kollegaer – kollegaer der tager ansvar og er stolte af de opgaver, de løser, og den virksomhed de er en del af.

Hvis du kan se dig selv i stillingen og er indstillet på at yde den rette indsats, så lander du i en organisation og under en ledelse, der gerne vil udvikle dig. Vi tilbyder god fast løn og bonus med mere.

Al henvendelse behandles fortroligt. Løn- og ansættelsesvilkår modsvarer de stillede krav og forhandles individuelt. Forventet opstart 1. februar 2024.

Ansøg:

Matcher du jobbet, så send dit CV via QuickApply-ansøgningsknappen ”Ansøg” i bunden af jobopslaget på Jobindex. Gå til opslaget her ->.

Vi indkalder kandidater successivt under rekrutteringsforløbet.

Bemærk: Jobannoncen genindrykkes løbende på diverse jobportaler. Dette er ikke et udtryk for, at rekrutteringsprocessen er startet forfra.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte salgschef Mike Samsing på e-mail: ms@eriksorensenvin.dk.