400,00 kr. | Pr. Stk. |
Gå tilbage
Gå tilbage
Gå tilbage
2021 Bourgogne Rouge La Taupe, Domaine Chavy-Chouet
400,00 kr. | Pr. Stk. |
Produktinformation
Name | Value |
---|---|
Vintype | Rødvin |
Dyrkningsmetode | Traditionel |
Land | Frankrig |
Distrikt | Bourgogne |
Druesorter | Pinot Noir (100%) |
Alkohol % | 12,5% |
Fyldighed | Middelfyldig |
Tørhedsgrad | Tør |
Lukkemetode | Korkprop |
Årgang | 2021 |
Flaskestørrelse | Helflaske, 0,75 liter |
Varenummer | 540121 |
Beskrivelse
Saftig og åben med seriøs, tæt frugt, hvor luft og et stort glas fremkalder jordbær, stikkelsbær, kandiserede kirsebær, krydderurter og en tone af fugtig jord. Fast bygget, men tanninerne er afrundede og den frugtnære saftighed holder hele vejen. En muldvarp (Taupe) der vil tåle dagens lys i op til et årti.
Druerne kommer fra en mark med 70-årige vinstokke i lerjord, som grænser op til Chateau de Pommard. Druerne er afstilket 100% og mosten gæret med let remontage / overpumpning. Vinen er lagret 12 mdr. i egefade; 20% nye.
Chavy-Chouet er dannet af to familier fra to landsbyer forbundet af kærligheden til jorden i 7 generationer. Chavy familien fra fra Puligny-Montrachet og moderens fra Pommard. Efter 6 år på vinskole og derefter en oparbejdet erfaring inden for vindyrkning fra 4 verdensdele, er det i dag Romaric Chavy, der står i spidsen for domænet. Siden 2014, hvor hans far Hubert Chavy døde, har han været ansvarlig for dyrkningen af de 15 ha. spredt over 14 appellationer med en blanding af præcision, tradition og innovation.
Dyb passion og dedikation til Bourgognes fantastiske vine kendetegner domænet. Alle ansatte forstår vigtigheden af at være ydmyg, når man lever og arbejder i hjertet af de største terroirs i Côte-d'Or. De dedikerer sig 100% til vindyrkningen, nøjagtig som deres forgængere. En gylden regel er aldrig at tage en genvej, når man skaber en stor vin. Hvert år arbejder de op til 12 gange med hver vinstok. De har fokus på at arbejde mod økologi. Med hyppig moderat pløjning kan de erstatte kemiske sprøjtemidler i marken. De anvender kun svovl og den såkaldte bordeauxvæske (kobber, kalk og vand) mod meldug.
Den grundlæggende vinifikation, der varieres efter druemateriale og årgang, er presning af de sorterede druer i to timer; debourbage / bundfældning af faststofferne i et døgn; gæring i træfade med naturlig gær og lagring barriques 9-12 mdr., max. 20% nye, "sur lie" /på faststofferne fra gæringen. Evt. en meget let filtrering før tapning.
Der bruges medium toastede barriques fra bødkeren Gillet, som kombinerer stave fra Nevers-, Limousin- og Alliér skovene i samme fade.
Romaric's vine er hans image: en blanding af følsomhed, karakter og kompromiløshed. Hver vin skal afspejle sin appellation: Meursault, Puligny-Montrachet, Saint-Aubin, Volnay og Pommard, om det er Villages vine eller Premier Crus. Hans fokus på detaljen gennemsyrer hele vinifikationen. De 800m2 kældre er en blanding af gammelt og topmoderne. Vinenes fælles karakter er renhed og balanc. I de hvide finder du elegance, mineralitet, friskhed og præcision. I de røde, struktur, finesse, frugt og styrke.
I Chablis er man lettet over en årgang uden forårsfrost, hagl og større rådproblemer. Vinene tyder på at blive afbalancerede med god substans og lagringspotentiale, uden at hælde til hverken den eksotiske- eller ultra-ranke side.
Hvidvinene i Côte d'Or har generelt en meget fin kvalitet med både frugtdybde, pæn syre, præcision i udtrykket og godt lagringspotentiale. Rødvinene havde en høj modenhed i druerne ved høsten. Vinene har en koncentration over norm, men uden at miste friskheden. De bedre forventes at ville lagre meget fint.
Bourgogne årgang 2021. Koldt og vådt er nok de mest rammende ord at sætte på årgang 2021. Frosten satte ind i start april og ødelagde store dele af de nye skud på stokkene, hvilket reducerede det endelig høstudbytte betragteligt. Værst gik det ud over Chablis. Sommeren var kølig og regnfuld og selvom vejret blev bedre i løbet af august, var der stadig generelle udfordringer på kvalitet og volumen, da høsten satte ind i sidste halvdel af september. For at komme i mål med kvaliteten, var der stor indsats ved sorteringsbordene for at undgå råd og andre relaterede sygdomme i druerne. Ligeledes har de færreste producenter benyttet sig af 100% helklasegæring, da stilkene var for umodne og ”grønne”. Selvom om året var en stor udfordring for producenterne og mængderne er små, er kvaliteten i de vine, der kom ud af det til gengæld høj. Bourgogne 2021 byder på lette, florale røde og elegante hvide med et flot syrebid, som står i fin kontrast til de tre foregående varme årgange 18, 19 og 20.
Relaterede produkter
e2u9ijc4pit
z03xg2ndd9eq84y9tr0q9xbc77dwanqq
2qlvgeilqksany50f1b1q7
DKK 000,00
DKK 000,00
famodz1hyuh
110xrumxseuo9gnnmtci5262ysctr0hlr
d7gv1pw6zgurx7si1xb5z
DKK 000,00
DKK 000,00
frff92uqt7
soiu57kyeakqxmza8qim95ynz21mx99g
qafova6oxfj9u2xas02qbt
DKK 000,00
DKK 000,00
zsl4506mmy
9v0lkzxrl7fvfvdb5c0d583kdbcg5ugl
uajeidgo3bol08h84w8z8
DKK 000,00
DKK 000,00
yluy5bgdx4
tizxatp4e8s3aae7v4kc6nnco5iagjd
gurf2q97r6ru966h3ucj6r
DKK 000,00
DKK 000,00
Produkter fra samme producent
q662ctxm8l
64e7akaicmvb0kgjnwyq3umpui82h7ue
csz961hcp5cpckenxmdia
DKK 000,00
DKK 000,00
zt1nsjyw2r
d2c43ln28bfxcns7znvjy44byyfsxvlx
o3965u3usp81f35i93ubrz
DKK 000,00
DKK 000,00
0gdx9j5eos1
hn1hfzn2id8sxkxj8b4bni8d03ajw4llo
63i8fjuv7zx1ptxfoqbcz
DKK 000,00
DKK 000,00
u4eg1ouqgh
6tknd5cikikwzrvnbvjh1r9qw9p8osy
ddzjtq34t2rtxejuq95afe
DKK 000,00
DKK 000,00
yvkzdsczve
5xbck6bscrbz5bxpym0znb5r863t2vq5w
xc9epb2s1sh7j6cfk4zp9j
DKK 000,00
DKK 000,00