2020 Nuits-Saint-Georges, Camille Giroud

Dyb, fyldig næse, der efterhånden frigiver mørke, fuldmodne kirsebær, blåbær, skovbund og en snert let ristet kastanje. Smagen er ligeledes mørkfrugtig med præg af meget modne druer; ret blød stil som strammes op af bagvedliggende tanniner, et lille syrebid og en kant af sort peber. Ristet fad anes kun. Absolut tilgængelig (2021) men har vægt og struktur, der lover udvikling.
Druerne kommer fra 50-årige vinstokke, der vokser øst-sydøstvendt i ca. 270 m.s højde på relativt næringsrig aflejringsjord blandet med limsten og mergel. Det er med til at give vinen fornemmelsen af en vis tyngde.

Nuits-Saint-Georges har 300 ha. rødvin og kun 10 ha. hvid. Gennemsnitskvaliteten er meget høj, og der er da også hele 41 Premier Crus. 10 af dem ligger i den sydlige nabokommune Prémeaux-Prissey. Markerne ligger i 240 - 350 m.s højde; de højeste i området nord for byen og Meuzin floddalen, der deler området og er den bredeste dal i Côte de Nuits. Vinene her vokser på tynd jord af stenede aflejringer fra toppen af skråningen og modner ret sent. De er kendt for en ret lys farve og en blomstret, raffineret stil. Markerne længere nede har mere ler og flodaflejringer, og vinene er gerne mere kroprige.

De sydligere marker ligger knapt så højt. De øverste har næsten ren limstensklippe; de nedre mere mergel, ler og aflejringer fra sidedalen "Combe de Vallerots", som munder ud kort før grænsen til Prémeaux kommune. Der er en masser meget lokale jordbundsforhold, som har indflydelse på vinen, men den sydlige del som helhed giver mørkere, tættere mere tanniske vine. Vine fra de bedste dyrkere har årtiers udviklingsmuligheder.

"Nuits" er det latinske "nutium"/valnød, og "Saint-Georges" var en helgenkåret, kristen martyr, hvis jordiske rester blev stedt til hvile her i 1300-tallet. Han er skytshelgen for Bourgogne. Siden 1960 har byen haft sin egen vinauktion til velgørende formål; dog i noget mindre skala end den i Beaune. At solkongens livlæge ordinerede vinen herfra som gigtmedicin til ham, har ikke gjort vinens ry mindre...

Camille Giroud begyndte oprindeligt i 1865, da han giftede sig med en kvinde fra en bødker- og negociant-familie, hvis firma han gik ind i. I 1903 fik firmaet hans navn, med hovedkvarter i Beaune, hvor det stadig er. I de første årtier købtes kun druemost til egen vinifikation og lagringsegnede vine til videre udvikling. Efter 2. verdenskrig begyndte flere og flere dyrkere at producere og markedsføre egne vine, hvilket efterhånden gjorde det sværere for mindre negocianter, at få det til at løbe rundt.

3. generation, Bernard og François Giroud, begynder i 1990'erne kun at købe druer til egen vinifikation og deres første, egen mark i Beaune i 1993, samt flere derefter. Da økonomien er presset, og de er uvillige til at sælge familiens livsværk til en stor koncern, påtager deres mangeårige, amerikanske importør og ven, Becky Wassermann, sig opgaven og ender med selv at overtage ledelsen, med finansiering fra velhavende, amerikanske vinelskere og vinmagere.

I 2001 ansættes en ung ønolog, David Croix, som -udover at drive Camille Giroud's egne marker- omlægger druekøb til faste langtidskontrakter med dyrkere i flere forskellige kommuner, så man også får indflydelse på markarbejdet. En ny gæringskælder med topmoderne udstyr bygges, og det store lager af ældre stjernevine organiseres til løbende auktionssalg. I vinifikationen lægges mere vægt på afspejling af vinens terroir, og huset får efterhånden et fint ry for deres vine. David Croix laver 2016-årgangen sammen med Carel Voorhuis. Han har lavet vin på et stort Bourgogne domæne siden 2003, overtager fra 2017-årgangen og fortsætter den stil og det niveau, Camille Giroud er blevet respekteret for.

2020 Bourgogne havde en meget tidlig knopskydning efter en mild vinter og lun marts. Frugtsætningen var rigtig god, men vedvarende tørke og en konstant vind udtørrede især Pinot Noir på drænende jord, så udbyttet af den meget tidlige høst blev nogle steder lavere end håbet. Chardonnay blev ikke særligt ramt, udover en forsinket fenolisk modning, så mange - meget sjældent set- høstede Pinot Noir før Chardonnay.

farveskiftet var ret sent, men hele vækstperioden endte med at blive meget tæt på 100-dages normen, og selv de noget stressede Pinot Noir druer havde et forbløffende fint niveau af vinsyre ved høsten, da nætterne ikke var så varme som i 2019, så vinene er forbavsende friske og smager generelt ikke mærket af det høje antal soltimer, hjulpet af at den vedvarende varme om dagen ikke nåede ekstreme højder. Markernes lokalklima gav en del steder tidsforskelle i modenheden, men stabilt høstvejret tillod den nødvendige tilpasning af høsttidspunkter. Alle områder fra Chablis til Beaujolais er generelt særdeles tilfredse med kvaliteten af både røde og hvide vine.

Desværre er der begrænsede mængder, så du skal være hurtigt ude, hvis du vil sikre dig nogle af vinene.