En imponerende forening af meget tæt frugt med en sprælsk, ren og livlig stil. Frugter som brombær, sorte kirsebær og blåbær dominerer smagsbilledet, og anmeldere disker op med utallige associationer som cedertræ, viol, anis, cigartobaksblad, blomster, røg og skovgrønt. Tanninerne er faste og modne men ikke påtrængende. Vinen vil formentlig have et meget fleksibelt drikkevindue fra ca. 5 - 25 år fra høståret.
Vinen består af 56% Cabernet Sauvignon, 35% Merlot, 5% Cabernet Franc og 4% Petit Verdot, høstet mellem 14.-29/9. De håndhøstede og finsorterede druer er tilsat tankene ved egen tyngde ovenfra uden presning og udblødt koldt inden gæringen. Vinen er lagret i barriques i 16 mdr., 60% nye- og 40% 2.års fade.
Château Pedesclaux blev først skabt af vinhandler P.U.Pedesclaux i 1810 ved køb af marker fra "Grand Puy" (senere delt i -Lacoste og -Ducasse). Yderligere land blev købt i 1883, og ejendommen solgt i 1891, hvorefter den havde flere ejere til 1950. Lucien Jugla købte den i elendig forfatning, uden produktion, og lagde et stort arbejde i at genoprette markerne. Hans fem børn overtog i 1965 og solgte til ejendomsmatadoren Lorenzetti i 2009.
Det lille, klassicistiske slot er forstørret med et luftigt glashus udenpå, der ikke skjuler den oprindelige arkitektur, og kælderen renoveret. Emmanuel Cruze er nu direktør, og Eric Boissenot, der bl.a. arbejder for fire af de fem 1. Cru Classé slotte, er konsulent.
Most og vin flyttes udelukkende ved tyngdekraft i kælderen. Vinifikationen begynder med 10 dages kold udblødning ved lav temperatur før gæring i 29 ståltanke af varierende størrelse. Yderligere udtræk af aromastoffer sker dels ved pigéage / nedtrykning af skaller og kerner i mosten, dels ved délestage, hvor mosten tappes fra kvaset, oftest et par timer, før den pumpes over kvaset igen. Derved øges mængden af frit afløbende most, og tanninudtrækket bliver blødere. 30% får malolaktisk- / æble-mælkesyregæring i små egefade, resten i tanke. Vinen lagrer normalt i 60% nye- og 40% 2.års barriques i 12 mdr; de første 2 mdr. med faststofferne.
Lorenzetti har også købt 12 ha. prima vinmarker op ad Ch. Mouton og Ch. Lafite's parceller. Der er nu 50 ha. -heraf 46 i produktion- med i gennemsnit 35-årige vinstokke, som er plantet med en tæthed på 10.000 vinstokke / ha.: 56% Cabernet Sauvignon, 37% Merlot, 4% Petit Verdot og 3% Cabernet Franc. Cabernet Sauvignons andel øges gradvist på bekostning af Merlot. Der er parceller flere steder i det nordlige Pauillac, mest på grus over ler eller kalk. Forsøg med økologisk drift i markerne begyndte i 2012. Fra 2019 drives alle marker økologisk eller biodynamisk, og man forventer økologisk certificering i 2022.
Pauillac er den næst-nordligste af de fire berømte Haut-Médoc kommuner, flankeret af Saint-Estèphe mod nord og Saint-Julien mod syd. De store grusbanker, efterladt af gletchere, og nærheden til floden med sin lysreflektion og modererende indflydelse på klimaet, er væsentlige, naturlige faktorer for vinenes høje kvalitet.
Historisk var den gode adgang til udskibning af vin, før gode veje og jernbaner, en forudsætning for, at området var tæt plantet med vin allerede i 1600-tallet. En perlerække af de fineste slotte ligger her; bl.a. tre af de fem Premier Crus. Her laves uforlignelige, men også meget dyre vine, der kan udvikle sig i mange årtier. De druer, der tegner stilen, er først og fremmest Cabernet Sauvignon samt Merlot, Cabernet Franc og Petit Verdot. Jordbundsforhold og lokalklima bestemmer de konkrete plantninger.
Der er 1200 ha. marker og mere end 100 slotte. Dog sælger langt fra alle vin under eget navn, og mindre ejendomme sælges med mellemrum til de mere berømte slotte. Deres produktion skifter så navn og indgår i den nye ejers vin; dog oftest ikke første vinen for de bedste slottes vedkommende. Der er popularitetsbølger og trends i vinverdenen, men Pauillac har været feteret i mindst et par århundreder og er det stadig.
Bordeaux 2020 var det tredje varme år i træk, men ikke helt som de to foregående. Vinteren sørgede for gode vandreserver i jorden, som der skulle blive brug for. April var den varmeste i 100 år, knopskydningen var meget tidlig og blomstringen allerede i slutningen af maj forløb godt. Meldug i den våde og varme periode, inden tørken midt i juni satte ind, kostede en del af det potentielle udbytte.
Bortset fra juni var alle måneder fra marts - september varmere end både 10-års og 30-års gennemsnittet, men der var ingen deciderede hedebølger. Med total tørke fra 18/6 - 11/8 blev det den tørreste sommer siden 1959. Regnen i 2. halvdel af august, mest udpræget på venstre bred, var ekstremt vigtig for de fine resultater der kom, efter stabilt høstvejr i september.
Druerne var generelt små med tykt skind, og den friskhed, der præger de fleste vine, har overrasket dyrkerne selv. Udbyttet, især i de kvalitetsmæssigt vigtige kommuner for rødvin, er mindre end forventet. Vinenes karakter er traditionel Bordeaux: Koncentrerede og fast strukturerede med en god modvægt af friskhed i frugten og ret moderat alkohol. I mange vine er udviklingspotentialet stort.
