This website requires JavaScript.

Lær os at kende

Erik Sørensen Vin

Etableret 1956 – leverandør af vinoplevelser til restauranter, virksomheder og private

Hos Erik Sørensen Vin brænder vi for de gode vinoplevelser og mødet med mennesker, der deler vores passion for vin. Du kan finde vores vine på vinkortet hos restauranter og vinbarer i hele Danmark.

Vi leverer vin- og vingaver til danske virksomheder og holder vinsmagninger og events for både privat- og erhvervskunder. Du kan også gå på opdagelse i vine fra hele verden i vinforretningen i Hellerup og på www.eriksorensenvin.dk.

HoReCa – vin til danske restauranter og vinbarer

Når du sidder med vinkortet på din yndlingsrestaurant, kan du være heldig at stifte bekendtskab med vinene fra Erik Sørensen Vin.

Hos Erik Sørensen Vin har vi en række dygtige vinkonsulenter og sommeliers, der rådgiver restauranter og vinbarer i hele Danmark, når mad og vin skal gå op i en højere enhed.

B2B – vinløsninger til det danske erhvervsliv

Vi leverer skræddersyede vinløsninger til virksomheder, der ønsker etablering af egen vinindkøbscentral.

Ved hjælp af SSO teknologi kan virksomheden selv stå for indkøb af vin og vingaver og bestilling af specialdesignet emballage til brug ved receptioner, mærkedage m.m.

Vores vinkonsulenter tilbyder interne vinsmagnings- og vinuddannelsesforløb, står for medarbejderjulegaver og leverer vin til virksomhedens “in-house” events.

Butiks- og onlinesalg – vin til privatkunder

I den gamle vinforretning på Bernstorffsvej i Hellerup, hvor virksomheden tog sin begyndelse i 1956, kan du gå på opdagelse i vine fra hele verden.

Her møder du erfarne vinkonsulenter/sommeliers, som kan rådgive dig om vinene på hylderne. Vi byder dig altid på et glas vin fra sortimentet, og i de hyggelige og uformelle rammer kan du deltage i vinsmagninger, blindsmagning events og Winemakers Dinners.

Du finder altid et stort udvalg af vine i alle prisklasser samt vingaver, chokolade og delikatesser. Du kan også finde vine i ældre årgange i den gamle vinkælder, som er et besøg værd, da disse vine ikke er tilgængelige online.