Biodynami

Biodynamisk landbrug, herunder vin, er baseret på den østrigske filosof Rudolf Steiners holistiske teorier fra starten af 1920’erne. Biodynami er det praktiske resultat af Steiners antroposofiske tanker omkring mennesket som et åndeligt væsen bestående af legeme, sjæl og ånd i sin helhed. Teorier om balance i markerne i samspil med menneske og kosmos.
 
Biodynamisk praksis i markerne kan variere fra land til land og fra producent til producent. En retningslinje er fx, at alle biodynamiske landbrug skal være økologiske i udgangspunktet, dvs. uden brug af kemi på mark og i kælder. Den biodynamiske ”overbygning” indbefatter blandt andet, at der tages hensyn til månens position i forhold til markarbejde, gødning og høst. De forskellige månefaser udmønter sig i roddage (ideelle til beskæring), bladdage (ideelle til vanding), blomsterdage (vinstokkene passer sig selv) og frugtdage (ideelle til høst). Der bruges forskellige former for gødning. Nogle af de mest anvendte er forskellige urteafkog, der kommes i kohorn, og nedgraves i marken for at frigive mineraler o.a.
 
Virker det? Det er svært at give et klart svar på, men mange producenter, der omlægger fra konventionel til biodynamisk landbrug, beretter om opblomstrende marker med helt nyt mikroklima, hvor naturen eksempelvis selv går ind og bekæmper de skadedyr, de før havde set sig nødsaget til at sprøjte mod.