Frankrig
Australian Wine Vintages
Australian Wine Vintages er en af Australiens førende vinguider. Den er udkommet hvert år siden 1979 – siden 2007 skrevet af Rob Geddes, en meget respekteret smager og en af Australiens få MW (Master of Wine). Bogen kaldes også The Gold Book pga. sin farve. Årligt anmeldes ca. 3500 vine (af op mod 10.000 smagte). Vinene kan få op til 5 stjerner. Siden 2013 har den også kunnet fås som en app. Langtfra alle gode vine er med, men guiden nyder stor respekt for sine 5 gyldne stjerner.