"Den blinde" vin var spansk...
Vores vinfestival 23.-24. april var en stor succes med tæt på 2000 gæster, der kunne smage over 150 forskellige vine -og én blind! Nu kan vi røbe, at den blinde vin var...
Pahí Poboleda 2007, Priorat... 129,95
Rigtig mange mente, at vinen var en kostbar Amarone, andre Ripasso, mens ikke så få gættede på en -meget dyr- Zinfandel fra Californien. Så vinen må siges at være et godt køb. Vi offentliggør senere navnene på vinderne af 6 gavekort, der også får direkte besked.
Priorat er en af Spaniens mest celebre vine, der skabes i små mængder i et utilgængeligt bjergområde syd for Barcelona. Pahí Poboleda er en af de historiske topvine, som efter en pause på 100 år igen skaber superb vin.
|
Priorat har navn efter Karthusianerklostret i Scala Deï (“Guds Trappe”), hvor munke indtil sekulariseringen i 1835 skabte vine med stort ry for kraft og aroma. Pahí kom til Katalonien fra Italien i 1611 og slog sig ned i Poboleda, en lille by i Priorat. De lejede vinmarker af munkene og skabte en vin, som fik stort marked i bl.a. Tyksland. Familien blev en af regionens mest ansete og opførte den lokale kirke, som i dag kendes som katedralen i Priorat (flot i by, som i dag rummer. Et medlem, Benet Vinyes, blev jesuiterpræst og rejste i 1869 til Cuba, hvor han blev leder af det meteorologiske observatorium. Han var måske den første, som for alvor forstod orkaner og opfandt et apparat, som kunne beregne orkaners omtrentlige baner. I 1875 var han den første til at forudse, hvor en orkan ville ramme. Hans navn huskes stadig af meterologer. En tipoldefar havde Priorat med til Verdensudstillingen i Paris 1878, hvor vinen fik guldmedalje, en bedrift, der blev gentaget 10 år efter. |
![]() |
Den berygtede vinlus Phylloxera blev en katastrofe for Priorat, og familien Pahí opgav tilsidst vinen og flyttede ud af området. De glemte dog ikke Priorat og bevarede domænet.
Faderen Ramon Pahí begyndte at genplante de stejle skrænter, og hans søn -også med fornavnet Ramon- er uddannet vinmager fra fra universiteterne i Falset og Bordeaux. En splinterny kælder, hvor intet er sparet, stod parat til årgang 2006, den første vin efter pause på 100 år.
• Vinen: “Sort; meget rig duft med både moden frugt og krydderi; magtfuld men ikke tung; lang og vedvarende smag” -en flot vin, som imponerer efter 2-4 år, men vil leve op til 10 år. En perfekt ledsager til kraftige retter. Servér ved ca. 16°.
25/04





