Jacquesson i eksklusiv klub, men til "røverkøbspris"
En stor Champagne fra "den eksklusive klub" af 3-stjerne-huse til "røverkøbsprisen" 350 kr, roser Ole Troelsø i Børsen 30.10.
Han skriver:
"Jacquesson Champagne har længe været værdsat i kenderkredse, om end huset på ingen måde har samme markedsmæssige vingefang som Bollinger og Salon. Men alle tre hører til den eksklusive klub af kun 6 Champagne-producenter, som er tildelt 3 stjerner i Frankrigs mest indflydelsesrige vinguide, Guide de la Revue du Vin. Hvor eksempelsesvis Krug er en del af en stor koncern, er Jacquesson ligesom Selosse et lille familieejet firma, som ikke forsøger at skrue op for produktionen", skriver Ole Troelsø.
![]() |
Køb Champagne Jacquesson "Cuvée 733" her!"En afrundet Champagne, hvis imødekommenhed ikke skyldes sødmefuld dosage, men at den hovedsagelig består af modne årgange. Det er en udpræget tør Champagne med en ren, rank duft af citrus og kridt. I munden har den en flot balance mellem fedme og syre. Smagen er elegant med et lille strejf af røg, blåbær og nøddetoner i den lange eftersmag. En meget fin Champagne... til røverkøbsprisen 350 kr", slutter Ole Troelsø i Børsen 30.10.2009. Cuvée 733 er baseret på vinens nummer i husets kælderbog -her nr 733 siden starten i 1700-tallet. Vinen er baseret på den store årgang 2005 + ældre årgange, som både gærer og lagrer i eg. Vinen afrundes i eg og har til gengæld den laveste dosage af alle -blot 2,5 g/liter, hvor en typisk Champagne ligger omkring 12-14 g. |
30/10





