Søg vine:

Nyhedsbrev

Modtag gode tilbud og info om nye vine mm. Læs mere her

Kurv
Indkøbskurven er tom
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å Alle

USA

USA er Verdens 5. eller 6. største vinland (efter Italien, Frankrig, Argentina og formentlig Spanien) og har efterhånden 500 år bag sig som vinland. Der laves vin i mindst 43 af 50 stater, men Californien dominerer helt, med 90 % af de ca. 350.000 hkt. Så langt det meste nydes af USA's snart 300 millioner indbyggere, men vin fra Californien ses dog i det meste af Verden.

Ikke længe efter Columbus' første landgang i 1492 blev der plantet vin, men forsøgene slog alle fejl. De lokale druesorter faldt ikke i smag, så fra 1619 importerede man europæiske druesorter (Vinifera) -som blev en total fiasko. Siden har man opdaget, at de blev ramt af sygdomme og især vinlus -som Phylloxera- som de lokale druesorter var immune over for. 

I 1800-tallet krydsede man Vinifera druesorter med lokale druesorter og fik hybrid-druen Concord, som i generationer var den mest udbredte druesort i USA, mest kendt fra vinmarker i New York og omkring de store søer. Vinen af denne drue har en udpræget foxy aroma, som bestemt ikke er alles smag -mange mener, at denne smag er en af årsagerne til, at USA's befolkning grundlæggende ikke er store vindrikkere (forbrug 9 liter pro persona mod over 40 i Danmark).

Fra Mexico kom der dog Vinifera druesorter ind i Californien, hvor missionæren Serra (født på Mallorca) i 1769 plantede vin ved sin første missin i San Diego. Druesorten var Mission, der stadig dyrkes både i Californien og ikke mindst i Chile og Argentina. Da der blev fundet guld, kom der gang i produktionen af kvalitetsvin, bl.a. med hjælp fra Agoston Haraszthy og senere Niebaum, der importerede skud fra europæiske vinstokke.

Eftrer denne guldalder kom gentagne kriser dog -bl.a. Phylloxera og ikke mindst 14 års totalt forbud mod salg og forbrug af enhver form for alkohol (1919-33, den sidste stat til at ophæve forbudet var Missisippi i 1966). Men siden 1970erne har USA oplevet konstant fremgang i både produktion og kvalitet.

 

I dag er der mere end 2000 vingårde, de fleste i Californien's North Coast (Napa, Sonoma og Mendocino) og Central Coast (Monterey, Santa Cruz, Santa Ynez mv). Det meste vin laves dog i Central Valley -bl.a. San Joaquin- og andre AVA'er, som har et hedt, tørt klima, stort set uegnet til kvalitetsvin. Det er også here, at Verdens største produktion af rosiner findes.

Læs mere her: http://en.wikipedia.org/wiki/History_of_California_wine

 

Tilbage

Erik Sørensen Vin Fredensborg Kongevej 57 2980 Kokkedal Tlf. 43 46 99 00 CVR nr.: 21 78 64 97 E-mail: vin(snabel_a)eriksorensenvin.dk