Rasteau
Rasteau ligger ca. 20 km nord for Orange som nabo til den nok bedre kendte Cairanne. Vinen herfra, mest rød og rosé plus lille smule hvid, er Côtes du Rhône Villages indtil 2010, hvor det fra september 2010 bliver et "Cru" i fodsporet på Gigondas og flere andre.
|
Vinen er meget lig Cairanne, dvs. kraftig og krydret, ofte behagelig ung, omend den lagrer fint -slet ikke ulig Gigondas og i reglen bedre end flere som har fået fuld appellation, som Lirac, Vinsobres og Beaumes de Venise. Paverne havde vin her, men ellers kendes kun lidt til Rasteau, som fik AOC Villages i 1967. Vinen er baseret på Grenache (minimum 50%) suppleret med Syrah og Mourvedre (min. 20%) og andre druer. 1240 hektar med årligt ca. 4 millioner flasker. Et kuriosum er Rasteau AOC, som er en hedvin, rød (men hvis fås også) baseret på Grenache. Vinen kan ligne Maury, men er i reglen mindre fin. Mængden falder støt -p.t. omkring 100.000 fl/år. Området domineres af et stort kooperativ, men der er også godt 30 selvstændige domæner. Foto: Trapadis i Rasteau bruger hest til pløjning af vinmarkerne. |
![]() |





