Søg vine:

Nyhedsbrev

Modtag gode tilbud og info om nye vine mm. Læs mere her



Kurv
Indkøbskurven er tom
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å Alle

Most

Den saft, som presses af vindruer, ofte også med rester af skind, stilke mv, der indgår i gæringen, hvor most bliver til vin. Ca. 90% af indholdet i most er sukker, der gærer til alkohol -ca. 16,5 g sukker for hver procent ekstra alkohol.  De resterende 10% er syrer, ioner mv, som har betydning for vinens aroma, smag og længde -i ét ord kvalitet.

Vinens potentielle alkohol procent afgøres af indholdet af sukker i mosten, som bestemmes ved måling med refraktometer eller hydrometer. Måleenheden er i Europa og Australien mest Baumé, mens Tyskland mest bruge Oschslé. Brix bruges i USA og ofte også i Australien.

Baumé Brix Oechsle % alk.
10 18,0 75 10
11 19,8 84 11
12 21,7 93 12
13 23,5 101 13
14 25,3 110 14
15 27,1 119 15

Indtil for få år siden var mostens sukkerindhold altafgørende for, hvornår man startede vinhøsten, men i dag er erkender mange, at druens fysiologiske modenhed er lige så vigtig, hvis ikke vigtigere. Dvs. at druen ikke kun skal have nok sukker, men også virke moden.

F.eks. kan druer i Champagne eller Tyskland være fuldmodne -fysiologisk- selvom mosten kun har potentiel alkoholprocent på 9 eller 10, mens en vin med 13% alkohol i Australien eller Chile kan have "grønt" præg, fordi druerne simpelthen ikke er modne -fysiologisk- trods mostens høje sukkerindhold.

Tilbage

Erik Sørensen Vin Fredensborg Kongevej 57 2980 Kokkedal Tlf. 43 46 99 00 CVR nr.: 21 78 64 97 E-mail: vin(snabel_a)eriksorensenvin.dk