Margaux
| Celebert område omkring lille by i sydlige del af Haut-Médoc med nogle af de bedste vine fra Médoc og Bordeaux. Vinen kan være en smule lettere og mere elegant end St. Julien og Pauillac. Hele 21 slotte med betegnelsen Grand Cru Classé ligger i dette område -1/3 af samtlige Crus Classés i 1855!- inkl. slottet, der bærer byens navn, Château Margaux, 1.Cru (foto). Blandt de mest kendte slotte er de to Rauzans, Palmer, Brane Cantenac mv. Området er den sydligste "Cru" i Médoc og er nærmest en rektangel -6 km lang og 2 km bred -med godt 1400 hkt, som årligt leverer omkring 5 millioner fl/år, typisk omkring 60-70% Cabernet-Sauvignon suppleret med Merlot og en smule Cabernet-Franc og Petit-Verdot. |
![]() |
Klimaet er en smule lunere end længere nordpå, og høsten starter i reglen et par dage før. Vinene herfra skuffede ofte, men stort set alle slotte er i dag i topform.
Médoc er kendt for sin holdbarhed. I dag høstes senere end tidligere, så druerne har fået større modenhed og dermed mindre frugtsyre. Dvs. vinene kan drikkes tidligere, ofte efter kun 2-4 år. De har dog stadig god tannin, så de vil udvikle sig på flaske, ofte 4-6 år for vine fra gode områder, måske 8-10 år på flaske (dvs. 10-11 år fra høstår) for Cru Classé, måske endda længere.





