Champagne

Den mest berømte mousseux i Verden laves i celeber provins i Nordfrankrig en god times kørsel nordøst for Paris.

Samt område i Cognac, som giver en fornem Cognac (Grande Champagne "1.Cru" og Petite Champagne (Et blend af disse med mindst 50% Grande Champagne kaldes Fine Champagne Cognac).

Champagne var det første område, der fremstillede vin mousseux i mængder, og Champagne er i dag festvinen par excellence -og nærmest synonym for enhver vin med brus i. I bl.a. USA sælges enhver brusvin som Champagne -hvad vinhusene i Champagne er rasende over! Godt 34.000 hkt vinbjerge leverer 200-250 millioner fl/år af den ægte vare, hvoraf de 7-8 største huse sælger 80 % af totalen. Champagne har en særlig undergrund, ekstremt mager hvid kalk, og klimaet er endog særdeles køligt -druer kan kun lige modne så langt mod nord. I reglen er druerne modne, når den potentielle alkohol procent er på blot 8-10 %, mens de samme druesorter længere mod syd først opnår modenhed ved 12-13%.

Champagne laves af mest af blå druer (ca. 75% er Pinot Noir og Meunier), som modner senere end den grønne Chardonnay (25%). Derfor er Champagne i smag præget af frisk syre og ringe alkohol. Desuden tolereres små mængder andre druer, i dag kun 3 (som udgør 0,02% af arealet), Pinot Blanc, Fromonteau Gris, Petit Meslier og Arbane.

Vinen laves på særlig metode kaldes Méthode Champenoise eller Methode Traditionelle: I forbindelse med anden gæring på flaske tilsættes en sukkeropløsning, der øger alkohol-procenten med ca. 1,5 % til ca. 12%. Derved skiller Champagne sig ud fra anden mousseux, der i reglen må laves af druer høstet længe før fuld modenhed. Den samme metode benyttes også til bl.a. crémant og cava.

Det kølige klima betyder, at årgangen -vintage- er af stor betydning -og ikke mindst leverandørens navn. Historisk er en stor del af Champagne af middelmådig kvalitet, som ofte sødes til grænsen af det tilladte.

Brut er tør (6 til 14 g sødme/liter), mens Sec er sødere (op til ca. 25 g/l). Rosé er en anden type Champagne, som i reglen laves ved tilsætning af små mængder rødvin til vinen før anden gæringen. Den tørreste betegnelse er Extra Brut (også solgt som Brut Zéro), der har 2-5 g/liter restsødme.

Champagne laves af druer fra 319 vinbyer (eller "Cru"), som er fordelt på 4 regioner: Vallée de la Marne (langs Marne floden), Côte de Blancs (Chardonnay domineret område syd for Epernay), Montagne de Reims (mellem Reims og Epernay) og Côte de Barr (længst mod syd).

Den bedste vine kommer i reglen fra 17 Grand Cru landsbyer, hvoraf Bouzy, Ay, Avize, Cramant (foto) og le Mesnil nok er de mest ansete. Disse har betegelsen Grand Cru 100%. De næstbedste kaldes 1.Cru (44 Crus med pct-betegnelsen 90-98), bl.a. Dizy, Hautvillers, Cumières og Tauxières. Men så langt det meste kommer fra de øvrige ca. 250 vinbyer under disse to klasser.

Vinen sælges under 3 AOC-betegnelser (Appellation d'Origine Controlée), Champagne (med mousse), Côteaux Champenois (stille vin uden brus) og Rosé de Riceys (rosé fra dette område i Côte de Barr.

Nyttige webs for Champagne: 

CIVC - Comité Interprofessionnel du Vin de Champagne (pralle produce´nter) www.champagne.fr

Vindyrkernes web: www.champagnesdevignerons.com

De store Champagnehuse: www.maisons-champagne.com

Champagnes turistkontor: www.reims-tourisme.com

Et par blogs:

http://champagne.typepad.com/podcast/
http://www.vigneron-champagne.com/index.php