Søg vine:

Nyhedsbrev

Modtag gode tilbud og info om nye vine mm. Læs mere her



Kurv
Indkøbskurven er tom
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å Alle

Amarone

Den mest berømte vin af tørrede druer skabes af især Corvina druer i området Valpolicella mellem Verona og Garda-søen. Oprindelig blev vinen skabt af de mest modne druer -de druer, der sidder yderst på en klase og har fået mest sol, men i dag er det vin af særligt udvalgte drueklaser.

Druerne lægges på måtter i et rum med god ventilation, hvor druerne tørrer 3-5 måneder. Derefter starter en lang gæring af druer, hvor der er masser af sukker, skind og andet -men kun lidt væde -og resultatet er en vin på 14-15 % alkohol, af og til endog mere. Vinen imponerer ofte ung, men kan ofte gemmes i 5-10 år eller mere.

Oprindelig var Amarone en Recioto della Valpolicella, den søde rødvin af tørrede druer, hvor gæringen blot var forlænget, så vinen var helt tør. Men i dag har Amarone della Valpolicella sin egen DOC -og faktisk laves der i dag langt mere Amarone end Recioto.

Andre vine af tørrede druer er bl.a. Recioto della Valpolicella, Vin Santo (Vinsanto) og Vin de Paille fra Frankrig.

Tilbage

Erik Sørensen Vin Fredensborg Kongevej 57 2980 Kokkedal Tlf. 43 46 99 00 CVR nr.: 21 78 64 97 E-mail: vin(snabel_a)eriksorensenvin.dk