225,00 kr. | Pr. Stk. |
Gå tilbage
Gå tilbage
Gå tilbage
2021 Barbera d'Alba Superiore Sarà Camparo, Piemonte
En ret intens, mørk og frugtmættet, men ikke tung vin. Masser af røde bærtoner, som vilde kirsebær, samt tørret frugt og en ret krydret eftersmag. Der er et fint syrespil som modvægt til frugtintensiteten fra "Superiore"-klassen, der kræver højere modenhed ved høst. Druerne fra 40-50-årige vinstokke er håndhøstet i små kasser - så de ikke revner, før de skal- dels i hjembyen Diano d'Alba, dels i La Morra i Barolo. Jordbunden i de øst-sydøstvendt marker er den for egnen klassiske kalk-ler blanding med kisel og mergel. En vin der favner bl.a. alle former for stege-mad, vildt og oste med smag.
225,00 kr. | Pr. Stk. |
Produktinformation
Name | Value |
---|---|
Vintype | Rødvin |
Dyrkningsmetode | Økologisk |
Land | Italien |
Distrikt | Piemonte |
Druesorter | Barbera (100%) |
Alkohol % | 15% |
Fyldighed | Middelfyldig |
Tørhedsgrad | Tør |
Lukkemetode | Korkprop |
Årgang | 2021 |
Flaskestørrelse | Helflaske, 0,75 liter |
Varenummer | 122021 |
Beskrivelse
En ret intens, mørk og frugtmættet, men ikke tung vin. Masser af røde bærtoner, som vilde kirsebær, samt tørret frugt og en ret krydret eftersmag. Der er et fint syrespil som modvægt til frugtintensiteten fra "Superiore"-klassen, der kræver højere modenhed ved høst. Druerne fra 40-50-årige vinstokke er håndhøstet i små kasser - så de ikke revner, før de skal- dels i hjembyen Diano d'Alba, dels i La Morra i Barolo. Jordbunden i de øst-sydøstvendt marker er den for egnen klassiske kalk-ler blanding med kisel og mergel. En vin der favner bl.a. alle former for stege-mad, vildt og oste med smag.
Gæringen sker med vildgæren på druerne i temperaturkontrolleret rustfri ståltank med afmålte overpumpninger i ca. 20 dage, hvorefter vinen lagres i et mix af store fade af fransk eg samt 2.- og 3.-års barriques for at give en balanceret indflydelse fra træet. Navnet "Sarà" signalerer, at vinen, som er en Barbera Superiore, bliver endnu mere fuldkommen, hvis man gemmer den et par år.
Erik Sørensen Vin har arbejdet med Camparo siden 2022. Azienda Agricola Camparo Di Drocco, som er vingårdens fulde navn, har dyrket druer i den lille by Diano d'Alba i tre generationer, og den fjerde, med tre unge, er gradvist ved at overtage mere ansvar. Mauro Drocco's far og farfar solgte druerne til det lokale kooperativ, men Mauro ville videre. Han indgik i produktionen i 1980'erne og overtog efterhånden ledelsen i 90'erne.
Han ændrede lidt på vinifikationsprocesserne og indførte ny teknologi til bedre kontrol af detaljerne, eget tapningsanlæg og markedsføring. Vingården blev, som en af de første på egnen, certificeret økologisk allerede i 2000. Det var ret let, da man altid har arbejdet med naturnære teknikker, længe før økologi blev moderne.
Man bruger Guyot-opbinding, som kræver mere markarbejde og ny opbinding hvert år, men i sig selv begrænser vinstokkens virilitet og gør det let at beskære bladvækst som ønsket. En teknik som vægter druekvalitet over arbejdstid i marken. Der sås bl.a. bønner, ærter og sennep mellem rækkerne, som bidrager til jordforbedring. Der bruges kun lidt af naturstofferne svovlpulver og kobbersulfat, når det er absolut nødvendigt, og alle druer høstes i hånden.
Mauro købte parceller i Grinzano Cavour, lige nord for Diano, hvor vingården ligger, og senere i La Morra, ca. 15 km. mod sydvest, for at kunne lave Barolo. Man har Barbera, Dolcetto og Nebbiolo, samt de hvide druer Arneis og Favorita.
Ejendommen blev i 2014 en del af "Diwinexport": en fælles salgsorganisation for 12 mindre producenter, og man er ved at etablere "agro-turismo" med vingårdsbesøg, smagninger og forskellige events. Ledestjernen i produktionen er at bibeholde vinenes egnstypiske udtryk med den optimering og stabilitet, de nye tekniske muligheder giver.
Camparo's druer, kort fortalt:
Barbera har været kendt fra 1200-tallet og blev senere spredt af immigranter til bl.a. USA, Sydamerika og Australien. Den er lidt mindre kræsen end Piemonte's kongedrue, Nebbiolo, m.h.t. jordbund, højde og soleksponering og modner lidt tidligere. Mager kalk/ler-jord er dens klassiske voksested. Kvalitet og stil kan variere meget efter udbytte, høsttidspunkt og vinifikation: Fra det umiddelbare, intenst frugtige og syrespillende til sent høstede, vægtige vine med længere fadlagring, som reducerer syrens rolle. Tanninindholdet er ret lavt i forhold til vinens smagsintensitet. Drueskindet er tykt, så vinen er ret mørk, og de hyppige smags-associationer er typisk kirsebær, brombær og blommer; ofte med toner af viol og vilde krydderurter. Her er ofte mere åben, umiddelbar charme i den unge vin end i Nebbiolo, og prisen er ofte mere behersket.
Nebbiolo er lige så gammel som Barbera og meget koncentreret om Piemonte. Nebbia = tåge er morgentågen på skråningerne i det sene efterår og det støvede skær, der kan være på de modne druer. Resultatet er generelt ret følsomt for jordbundstype, mikroklima og vejrforhold. Druen giver mere ranke og markerede vine end Barbera. Frugtintensiteten kan være meget høj, men farven er lysere og tanninerne mere fremtrædende, især i topvine fra Barolo og til dels Barbaresco, der forventes lagret længe. De lidt mindre vine kan med dagens teknikker vinificeres til et mere frugtigt udtryk uden lang lagring. Rød bærfrugt, blomstertoner, kaffebønne, læder og jord-mineraler er hyppige beskrivelser. Druen er ikke nær så udbredt som Barbera andre steder men dyrkes også i Californien og Australien, hvor stilen kan være ret anderledes end de italienske.
Dolcetto har nok navnet "den lille søde" pga. det ret lave syreniveau, når man napper en moden drue, men sødlig er vinen sjældent i dag. Den modner tidligt og vokser derfor ofte på ret kølige marker, hvor Nebbiolo ikke ville modne fuldt ud. Dén placering medvirker til at holde syren oppe. Produktionen i Italien er meget koncentreret om Piemonte. Vinen er oftest ret mørk, frugtdrevet og let krydret. Brombær, blomme, kakao og peber nævnes ofte i beskrivelser, ligesom et nøddeagtigt præg i eftersmagen. De lettere udgaver kan nydes helt unge, som Italiens Beaujolais, men stilen kan reguleres meget i vinifikationen, og der laves også tungere, fadlagrede stilarter. På hjemmebanen er det ofte den vin, alle drikker jævnligt, nærmest til hvad som helst.
Arneis var næsten uddød midt i 1900-tallet og siges at have været plantet blandt Nebbiolo, for at fuglene ville spise dens sødere druer i stedet for! Den hvide drue giver ret lavt udbytte, er følsom for meldug og skal høstes præcist på det tidspunkt, hvor modenhed og syreniveau er ideelt, da syren falder hurtigt derefter. Den blev tidligere brugt til at blødgøre Barbera- og Nebbiolo vine, når tanninerne var for fremtrædende. Vinene på druen havde øgenavnet "hvid Barolo", når den kom fra bredden af Tanaro-floden, lige vest for Barolo. Vinene er tørre og gerne aromatiske med ret lav tannin og behersket syre. De beskrives gerne med toner af fersken, æble, abrikos, mandel og en snert af honning. Næsten alt er fra Italien, mest Piemonte, men der er en lille produktion i Australien, Oregon, Californien og New Zealand.
Favorita er en nær slægtning til Vermentino og plantet en del i Alba området og Roero mod nord. En meget lys drue, som bliver strå-gul, når den er moden. Den er meget viril og skal beskæres beslutsomt for at give den bedste kvalitet. Smagen er meget frugtig og oftest præget af citrus, pære, blomst og en lille bitter-tone i eftersmagen. Den holder syren bedre end Arneis og blandes ofte med denne for at give den et lille spark af ekstra friskhed.
Relaterede produkter
f2th17va3vp
z78tzk73bjqgsn610yvvwpsmwb5awd6v8
7ms4karlje7xj8nxfxb2ij
DKK 000,00
DKK 000,00
15pz2b5huw3i
1ynfzkhaga3buecn2qr1z8nf0s2gb9vn
rd6ubfzwigbpl3m3dua2rh
DKK 000,00
DKK 000,00
iht62voxzac
7aq069vabst9glacio9fris715thbdhqm
ujpop306xhpalukrs650x7
DKK 000,00
DKK 000,00
bxtol7l6ilt
7fkbk666fzfh9abfoh3acxj9otosgk1o
p062mpwk5momayc62fbuf
DKK 000,00
DKK 000,00
tjzocbb7gp
6hq5ufojgk3f7vrlr1ltn9ti54s5lrre
tl2g1bd2vbr23k915obk
DKK 000,00
DKK 000,00
Produkter fra samme producent
4n4mbetw1oy
sk7eib2ilt9yz0nfejbwmrntk265jh
oclt7u25w4nctnlqdhz66b
DKK 000,00
DKK 000,00
2sxhrirtofk
5r39u3ompy67nck6tf5oreloq9bg6x79
xid613up5yw2ja61i0i4e
DKK 000,00
DKK 000,00
2sqcovoitwa
ghl10ruepsuyss0gnm7yhfwhk7matxvk
9eqc34ui27c2vvhjik3g2o
DKK 000,00
DKK 000,00
al28x5tlkic
qn9uy5v7jlc4n9jfgw3vfuhdsoq56ldkw
laxnt7tp48j2z41g367az
DKK 000,00
DKK 000,00
urvdfydn9b
dr90ya6c8z4847bocyo5dcvvv1epq1kcn
p0d1yvyxa5ucyah18fbt8
DKK 000,00
DKK 000,00